Nordstjernen er både en kirke og et kulturcenter. Vi vil derfor gerne danne ramme om kultur arrangementer, der kan samle folk i Nørresundby om tro, liv og kultur, uanset folks baggrund.
Seneste arrangement: Torsdag d. 20. juni kl. 19.30-21.30 holdte Kristina Bjerg Larsen et spændende foredrag om hendes syn af Maria Magdalene (bibelsk person) og hvordan dette forandrede Kristinas liv! Foredraget blev afholdt ved Gl. Lindholm skole. Læs mere herunder:
For 4 år siden, kom Maria Magdalene til Kristina i et syn. Et syn der ændrede hele Kristinas liv og hendes families med. Et syn der kaldte Kristina til Sydfrankrig, til en grotte, hvor Maria Magdalene, øjensynligt skulle have levet de sidste 30 år af sit liv. Det ændrede på alt, hvad Kristina troede på. Fra at være ikke-troende til nu, at være vidende. Fra at tro på at penge og materielle goder og en karriere var livet der skulle leves - til at gå hjemme ved sine børn, dyrke kærligheden og til at læse til Spirituel integrativ krops- og psykoterapeut.
Foredraget handler om hvad det egentligt er vi går og venter på, for at gøre det vi drømmer om. Er det OGSÅ frygten der styrer DIT liv? Det har altid været frygten, der styrede Kristinas liv. Kristina er stadig på rejse, for at finde hjem til sig selv. En rejse der aldrig slutter.
Kristinas baggrund: Kristina er uddannet sygeplejerske. Universitetsuddannet inden for sundhedsstatistik og metodologi og diplomuddannet inden for rådgivende konsulentvirksomhed. Kristina har i flere år, arbejdet med sorg og krisegrupper for pårørende til demensramte, samt rådgivning af fagpersonale og pårørende. Nu går Kristina hjemme ved sin søn og læser i fritiden til Spirituel integrativ krops- og psykoterapeut. Privat bor Kristina med sin mand Thomas og deres tre børn. Kristina og Thomas´ søn har Aspergers syndrom, angst og ADHD, hvilket netop er en kæmpe udfordring i et meningsfyldt liv.